Afbudsrejse Algarve

Algarve er nok den portugisiske region som er bedst kendt af de fleste mennesker, og hvor man besøger de fantastiske sandstrande. Der er godt vejr både sommer og vinter, og hele regionen har en malerisk kystlinje, som trækker utallige feriegæster året rundt.

Algarve ligger adskilt fra resten af Portugal med sit bølgende bjerglandskab. Området forførte de gamle fønikere med sin overflod af sardiner og tunfisk, som de saltede ned til eksport for næsten 3000 år siden. I århundreder har mandel-, oliven- og johannesbrødtræet været særdeles vigtig i Algarves landbrug, da de trives godt i det tørre klima. Senere har citrusfrukter fået større betydning.

Byen Albufeira er Algarves største rejsemål for charterturister. Navnet stammer fra det mauriske ”al Buhera”, som betyder ”fæstningen ved kysten”. Bygadene i Albufeira er lavet om til gågader, som er fyldt af trængsel både dag og nat med feriegæster som søger og finder souvenirs, restauranter, natteliv og øl, ikke nødvendigvis i den rækkefølge. Det er briter som er blandt de dominerende feriegæster i Albufeira. Byen har restauranter, cafeer og natklubber for enhver smag og pengepung.

Bystranden i Albufeira er helt fantastisk, men sandsynligvis fuldt optaget. Du kommer til den gennem en tunnel fra enden af hovedgaden. På hver side af byen ligger der imidlertid flere kilometer med små bugter med strande, hvor de fleste er tilknyttet villakomplekser eller turiststeder som ligger lidt indenfor de smukke odder som præger denne kystlinje. Mod vest ligger de større turiststedee Gale, Cestelo og Sao Rafael, men desværre kan ingen af dem kan nås direkte med bus, men det går fint med taxi dertil. Der findes offentlig transport til strandene øst for byen, særlig til dem ved Praia da Oura.

Det er nemt at finde en afbudsrejse til Algarve online.

Fortæl os din mening

Annoncer
Søg